1. Mødet mellem institution og hiphopkultur – praksisforskning i Livsbanens og Galaksens tværfaglige samarbejde
I det forskningsbaserede speciale Mødet mellem institution og hiphopkultur undersøger Gry Tybjerg og Lea Elkjær, hvordan Livsbanens arbejdsbegreber anvendes, udvikles og rekontekstualiseres i mødet med det mere etablerede og institutionaliserede system, her eksemplificeret gennem et samarbejde med specialinstitutionen Galaksen.
Undersøgelsen peger derudover på de betydninger og deltagelsesmuligheder, de muligheder og begrænsninger, der bliver skabt i samarbejdet for Livsbanens og Galaksens deltagere.
Undersøgelsen peger på, at prototypen på et sådant et tværfagligt samarbejde kan fungere som en model, der handler om, hvordan børn og unge gennem et ”fælles tredje” (Lihme, 1988) med rap kan skabe adgang til deltagelsesmuligheder. Med rap kan man mødes om noget, der begejstrer og motiverer, og hvor alle i fællesskabet er ”rappere” med potentialer, der har mulighed for at bidrage og få indflydelse. Undersøgelsen viser gennem flere eksempler, hvordan deltagerne laver ”små bevægelser”, og på hvordan disse bevægelser gradvist er med til at ændre børnenes/de unges deltagelse og selvforståelser i en udvidende retning gennem det tilhørsforhold og det fælles ”vi”, der bliver skabt gennem de kreative processer.
Undersøgelsen peger desuden på det væsentlige, at hiphopkulturen er tilgængelig for de mange, da der ikke kræves væsentlige forudgående evner for at bidrage og deltage. Der igangsættes refleksive processer, som fx sker gennem tekstskrivningen, hvor deltagerne får mulighed for at bearbejde egne tanker, følelser og frustrationer m.v. Flere af Livsbanens rapkonsulenter italesætter denne proces som ”terapeutisk”. Den ekspressive del af processen, som fx sker når de unge laver deres rap indspilninger i lydstudiet, repræsenterer tydeligvis en måde at blive ”set og hørt” på for barnet/den unge. En synlighed som mangfoldiggøres når de unges enten optræder lokalt, som fx ved et skole arrangement eller globalt, når rap indspilninger lægges ud på de sociale medier. En måde at få ”stemme på” og udvikle medborgerskab på – og en måde at blive mere rapper på og mindre “ballademager”.
Undersøgelsen er desuden et eksempel på et tværfagligt samarbejde, hvor to forskellige strukturer og praksisideologier støder sammen, og hvordan de respektive arbejdsbegreber gennem deres samarbejdet rekontekstualiseres ind i den nye handlesammenhæng og en ny struktur. Det ses, hvordan især Galaksen medarbejder, pædagogerne Steen og Emil, ændrer sig i processen og udvikler nye forståelse af de, for dem, velkendte “faste rammer”, hvor mødet med Livsbanen inspirerer til måske mere ”bevægelige” og ikke nær så ”låste” måder at tænke og handle på som fagperson. Samarbejdsprojektet bidrager til en øget kreativitet og flere handlemuligheder og kan derfor ses som en udvidelse af den professionelles rækkevidde (Dreier, 1999).
Prototypen er eksemplarisk og indeholder, i vores perspektiv, et inklusionspotentiale. Det er vores håb, at denne undersøgelse kan være med til at kaste lys over hiphopkulturens potentialer i det pædagogiske læringsrum, særligt relevant for den nye skolereforms vision om at udvide de tværfaglige samarbejder mellem skole og foreningslivet. Her tilstræbes det bl.a. i “Den åbne skole” at integrere en mere kreativ og praktisk orienteret undervisningsform ind i skolens udviklings- og læringsrum.
2. At indtræde i en rollemodelposition
Ulrikke Schrøder og Sadiye Ince har gennem deres forskningsbaserede speciale ”At indtræde i en rollemodelposition” undersøgt rollemodelfænomenet i Livsbanen. Specialet har særligt fokuseret på Livsbanens rollemodeluddannelse, som opstartede efteråret 2013. I specialet undersøges betydningerne af, hvordan unge deltagere bliver positioneret og italesat som rollemodeller. Undersøgelsen har taget afsæt i arbejdet med rollemodeller i Livsbanens musikstudie og projekt Udvidede Åbningstider.
Undersøgelsen peger på, at arbejdet med rollemodeller i Livsbanen både kan forstås som værende indlejret i fællesskaberne og samtidig forstås som en personorienteret form, som en-til-en spejlinger. I undersøgelsen ses det, hvorledes Livsbanen er med til at give de unge drenge mulighed for at indtræde i positionen som rollemodel inden for en bestemt fælles tredje aktivitet, som eksempelvis fodbold eller rapmusik. Herigennem ser det ud til, at drengenes potentialer anerkendes, og at Livsbanen skaber mulighed for, at drengene kan opleve succes inden for en aktivitet. Gennem rollemodeluddannelsen er Livsbanen med til at tilbyde de unge drenge ændrede deltagelsesmåder og positioner eksempelvis ved at tilbyde drengene lønnet arbejde i projekt FerieCamp og udflugter i forbindelse med uddannelsen. Rollemodeluddannelsen kan ligeledes være med til at åbne op for nye muligheder, som ikke alene begrænser sig til Livsbanens rammer, men også kan vise sig at række ud i andre sammenhænge. Flere unge deltagere fremhæver følelsen af stolthed, når de agerer som rollemodeller i Livsbanens forskellige praksisfællesskaber, og undersøgelsen peger også på, at positionen som rollemodel kan give de unge deltagere mulighed for at opleve dem selv i nye sammenhænge og nye situationer, hvilket kan være med til at udvikle og nuancere deres selvforståelser.
Ud fra undersøgelsen kan arbejdet med rollemodeller i Livsbanen betragtes som værende foranderligt og gå på tværs af deltagere, ligesom det kan foregå både som gensidig en-til-en spejling og som spejlinger i et fællesskab, som en del af et ”vi”. Specialet har således bidraget til en nuanceret forståelse af rollemodelfænomenet ud fra Livsbanens praksis.
3. Unges deltagelse i og på tværs af Livsbanen og andre sammenhænge & fællesskaber – ungdomsperspektiver på ”Det fælles tredje” i et praksisforskningssamarbejde.
I det forskningsbaserede speciale ”Unges deltagelse i og på tværs af Livsbanen og andre sammenhænge & fællesskaber – ungdomsperspektiver på ”Det fælles tredje” i et praksisforskningssamarbejde” undersøger Mira S. Andersen og Tobias S. Nielsen særligt ungeperspektiver omkring de unges deltagelse, herunder muligheder & dilemmaer samt rekontekstualisering af viden & læring, i og på tværs af Livsbanens praksisfællesskab i Husum og øvrige handlesammenhænge ud fra et social praksis teoretisk grundlag.
Specialets empiriske materiale omhandler hovedsageligt de to unge rappere, Tyrese & Kaka, ud fra ungeperspektiver. Ungeperspektiverne beskrives og analyseres her ud fra deltagerobservationer, praksisrefleksioner, møder, interviews, raptekster, koncerter m.m. med de to unge rappere, konsulenterne i Livsbanen, de to unges skolelærere m.fl., hvor målet er at komme til forståelse med de unges handlegrunde for at deltage i Livsbanen (forstået som ”Det fælles tredje”) samt hvilke muligheder og dilemmaer, der opstår i de unges deltagelse i og på tværs af forskellige og modsætningsfulde sammenhænge og fællesskaber og hvorvidt det har betydning for deres sociale selvforståelser og rettetheder. Specialet peger på, hvor givende det er at forske på tværs af unges kontekster (tværkontekstuel deltagelse) i ønsket om at komme til forståelse med dem som ”hele” mennesker og deres muligheder for overskridelse af marginalisering og forbedring af handlemuligheder og sociale selvforståelser. Ligeledes stiller specialet sig kritisk i forhold til den generelle forståelse af begrebet ”Det fælles tredje” og argumenterer ud fra analyse af unges deltagergrunde, at ”Det fælles tredje” må forstås som altid situeret og uadskilleligt fra sociale og materielle interaktioner i og på tværs af handlesammenhænge og praksisfællesskaber.
- Unges personlige og følsomme fortællinger, i Livsbanens Hip- Hop kulturelle praksis – og standarder og standpunkter, i Livsbanens praksis, på tværs af lokalområder i København. Skrevet af Morten Poulsen
Dette speciale er del af et praksis forskningssamarbejde mellem Livsbanen, som er et tre år gammelt kultur- og fritidstilbud i Tingbjerg/Husum området, og Institut for Uddannelse og Pædagogik(DPU) med lektor, Ph.d. Line Lerche Mørck som forskningsleder.
Specialet beskriver, hvordan unge deltagere, i den folkeoplysende forening Livsbanens praksis, ser mulighed for, at udtrykke sig om personlige og følsomme emner i de hip-hop kulturelt inspirerede aktiviteter som finder sted i Livsbanens studie i Københavns Sydhavnskvarter og det oprindelige studie i Husum området, i den nordvestlige del af København. Specialet undersøger ligeledes, hvilke betingelser, der i Livsbanens studie i Sydhavnen gør, at de unge deltagere, ser en mulighed for, at udtrykke sig om personlige og følsomme emner, i lyset af, at Livsbanens aktiviteter, er flyttet fra en kontekst, til en anden.
Specialet beskriver, hvordan ovennævnte fokus, gøres klart i form af deltagerobservationer. Det øvrige empiriske materiale, består af interviews, rap-tekster og en praksisrefleksion, samt enkelte empiriske elementer fra medstuderende i forskningsprojektet, Andersen & Nielsen (2014) og Elkjær & Holm (2013). Specialets teoretiske udgangspunkt, er kritisk psykologi, især i den videreudvikling som Line Lerche Mørck og Morten Nissen repræsenterer. Den særlige måde, at forske på, kaldet praksisforskning, præsenteres, som metodologisk og analytisk tilgang. De unges rap-produktioner beskrives, som prototypiske narrativer. Disse begreber er hentet primært fra Morten Nissens (2002, 2008, 2014, 2015), forskning og har til formål, at analysere, hvordan de unges foretrukne fortællinger, i den hip-hop kulturelt inspirerede praksis, (præsenteret med Johan Söderman (2011) og Ove Sernhede (2011), får styrke og objektiv status. Denne objektivering skaber mulighed for refleksion, for de unge, og mulighed for de unge at bevæge sig mod, at blive et mere refleksivt subjekt. Ligeledes bliver de unges fortællinger tilgængelig for andre i Livsbanen, og samfundet via internettet. Der analyseres hvordan de unge deltagere ser nogle klart definerede handlemuligheder i Livsbanens studier, inspireret af ‘den topografiske vending’, præsenteret med Szulevizc (2010). Yderligere analyseres den igangværende standardisering af Livsbanens praksis og hvordan der er udfordringer i, at forholde sig til andre standarder, bl.a.i form af krav fra samarbejdspartnere, fra det standpunkt Livsbanen tager, set fra forskellige deltageres perspektiver.
I perspektiveringen gives der bud på alternative perspektiver på udforskningen af Livsbanens fortsatte standardisering, samt forskellige opfattelser af Livsbanens koncept. Yderligere præsenteres et alternativt perspektiv på en ung rappers potentielle overskridelse af en behandler-diskurs.
Livsbanen 