Forskningsprojektet bygger på principperne for praksisforskning. Dette begreb opstod i tilknytning til en række teori- og praksiskonferencer i Berlin (1983-1995). Formålet var at forene praktikere og forskere i et fælles studie af den professionelle praksis, altså en forening mellem videns- og praksisudveksling. Dette med en grundlæggende forståelse af videnskab som praksis. Samarbejdet mellem Livsbanen og DPU foregår i selvsamme ånd, når Livsbanen i 2012 inviterer til et samarbejde, hvor videns- og praksisudveksling forhåbentlig kan begunstige hinanden og indeholde udviklingsmuligheder for begge praksisser.
Praksisforskningens præmis er at forstå genstandsfeltet processuelt og med mulighed for forandring, hvorfor forskningsprojektet følger og undersøger Livsbanen i bevægelse over tid. De givne rammer og betingelser transformeres konstant og er altid under indflydelse af de forskellige deltagere. Sandheden om et felt er derfor i denne optik altid en konkret og situeret sandhed, hvor vi kan forsøge at skabe indsigt og forandringspotentialer i et fremadrettet perspektiv. Med målet om at bidrage til at udvikle og konceptualisere Livsbanens praksis, forsøger vi derfor at undersøge de muligheder og begrænsninger, der viser sig i dette praksisfelt for at pege på udvidende handlemuligheder for Livsbanen og forhåbentlig at kunne inspirere andre lignende praksisser. Derudover udgør praksisforskningen et politisk og etisk projekt, hvorfor vi også har samfundsmæssig interesse i at ville bidrage til at forandre deltagernes livsbetingelser i en udvidende retning.
Med denne tilgang gøres der op med forestillingen om den videnskabelige sandhed og den videnskabelige neutralitet, hvor forskeren ”oppefra” alene har magt til at definere en praksis. Praksisforskningen lægger op til et demokratisk samarbejde mellem forsker(ne) og medforskerne, også benævnt medforskerforholdet. Gennem medforskerforholdet kan der ”nedefra” i fællesskab etableres forståelser og bidrag til at overskride modsætninger mellem forsker og informant, teori og praksis, og her kan samarbejdet mellem Livsbanen og DPU skabe en ramme for både praksis- og teoriudvikling.
Praksisforskningen fordrer en tilgang, hvor undersøgelsen finder sted i den konkrete praksis, så medforskerne ikke oplever sig selv som indskrænket til at være passive informanter. Deltagerne får aktier i forskningen og bliver inddraget gennem hele processen. Praksisforskning vægter at demonstrere, at den viden, vi sammen producerer, er dannet på baggrund af det medforskerne gør i praksis og deres begreber om det. På denne måde bestræber vi os etisk på, at vores medforskere kun deltager og fremstår på en måde, som de selv kan stå inden for.
Livsbanen 