CV

Stiftelsesdato:
Den folkeoplysende forening Livsbanen er stiftet den 13. oktober 2011 af kreativ leder Jesper Willeforte og foreningens første bestyrelse.

Bestyrelse & Tænketank:
Foreningen har en frivillig bestyrelse, der lægger og beslutter de overordnede strategier samt en tænketank, der består af engagerende ildsjæle, der med kreative indspark bidrager til Livsbanens videreudvikling. Se Bestyrelse & Tænketank her.

Ledelse:
Den daglige ledelse af Livsbanens ansatte og frivillige varetages af kreativ leder Jesper Willeforte i samarbejde med kontorleder, Ida Sloth Bonnevie, og projektleder, Lene Storgaard. Se Ledelse her.

Målgruppe:
Børn og unge i udsatte byområder.

Kerneopgaven/ydelse:
At give børn og unge en oplevelse af, at når man får succes på ét område (fx gennem musik eller fodbold) med en engageret lærer/voksen, så kan man også få succes på andre områder (fx i skolen, få en uddannelse, finde et job etc). Se mere om Kerneydelse her.

Motto:
Succesoplevelser viser vejen.

Metode:
Det fælles tredje – fællesskabet mellem den unge og de voksne, engagerede og professionelle ildsjæl/rollemodeller. Se mere om Metode her.

Forskning:
Siden 2012 har Livsbanen haft et samarbejde med lektor, ph.D. Line Lerche Mørck, lektor på DPU under Århus Universitet. Hun varetager et praksisrelateret forskningsforløb over tre år, hvilket betyder, at Livsbanen løbende har tilknyttet studerende, der beskriver Livsbanens arbejdsmetoder, interviewer de unge, følger særlige projekter eller i samarbejde med Line selv laver praksisrefleksionsmøder med Livsbanens frivillige og ansatte. Resultatet er publicerede forskningsartikler, specialeopgaver, praktikopgaver og anden dokumentation, som er utrolig værdifuld for Livsbanens arbejde med de unge. Se mere om Forskning her.

Udbredelse og aktiviteter:
Livsbanen har kontor i Husum i Københavns Kommune. Her har vi også et musik- og lydstudie samt multimedierum, alt sammen noget, vi selv har bygget op fra bunden.
På Bavnehøj Skole har vi opbygget et lille lyd- og øvestudie, og så låner vi fritidsklubbens lokaler som opholds- og skriverum.
På Amager, i fritidscentret GAIA, har vi ligeledes et musik- og lydstudie, som er en del af faciliteterne på stedet. Endelig har vi et samarbejde med fritidscenter Kvisten på Nørrebro, hvor vi bruger de eksisterende lokaler til musik- og lydstudie.

Foreningerne Cooltur og U’n’Media er søsterforeninger til Livsbanen. Cooltur har i Husum et kreativt designværksted en gang om ugen. U’n’Media er et medieprojekt, hvor unge mennesker i Greve øver sig i mediefaglige og journalistiske discipliner.

Livsbanen har desuden påtaget sig for Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning at være projektkoordinator på to projekter i Husum: FerieCamp i alle skoleferier og Udvidede Åbningstider med fodbold for unge mænd hver fredag, lørdag og søndag aften som alternativer til at hænge ud på gaden. Udvidede Åbningstider har resulteret i, at de unge har startet deres egen fodboldklub, FC Livsbanen.

Livsbanen projekthjul

Se mere på
http://www.livsbanen.dk
http://www.facebook.com/livsbanen
http://www.soundclound.com/livsbanen
http://www.youtube.com/livsbanen

 

Højdepunkter for Livsbanen

Januar 2016: Livsbanen version 2.0 går i luften med ny visuel identitet takket være et generøst og engageret samarbejde med Cumuli

December 2015: Livsbanen fylder Pumpehuset med et brag af en koncert Unity Jam med vores egne unge, old school rappere og upcomming stjerner. Et lineup på 35 kunstnere

Februar 2015: Tyrhan deltager i MGP-finalen

Februar 2015: Livsbanen portrætteres i DR i forbindelse med Tyrhans deltagelse i MGP-finalen med sangen Tro på dig selv.

Januar 2015: FC Livsbanen uddanner andet hold rollemodeller

Januar 2014: Andet hold konsulenter uddannes

November 2014: Livsbanen får besøg af borgmester Jesper Christensen

September 2014: FC Livsbanens rollemodeller omtales på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

September 2014: Livsbanen får besøg af borgmester Pia Allerslev

September 2014: Hussein vinder en Special Mention-pris til Oregon Filmfestival for sin film Tro på dig selv

August 2014: FC Livsbanens rollemodeller besøger S2 i Paris

August 2014: Livsbanens konsulenter deltager i Open University for Københavns Kommunes skolelærere for at reklamere for vores tilbud ind i Åben Skole

August 2014: Livsbanen indgår samarbejde med med Kvisten på Nørrebro om et fælles studie

Juni 2014: Jamal vinder Rapkings POP UP

December 2013: FC Livsbanen rejser til Rosengården i Sverige for at spille mod Zlatan Ibrahimovic gamle hold

November 2013: FC Livsbanen uddanner første hold rollemodeller

Oktober 2013: Livsbanen optræder på Københavns Rådhus til Frivillighedens Dag.

September 2013: De første konsulenter uddannes

August 2013: Livsbanen indgår samarbejde med ungedomsklubben GAIA om et fælles studie

Juni 2013: Et års samarbejde mellem specialinstitutionen Galaksen og Livsbanen kulminerer i optræden på Vilde Vulkaner

Marts 2013: Livsbanen indgår samarbejde med Bavnehøj Skole om et fælles studie

August 2013: Et års samarbejde mellem specialinstitutionen Galaksen og Livsbanen indledes

September 2012: Mohammed deltager i Oregon Filmfestival med Mohammed bliver klogere

Februar 2012: Livsbanen åbner sit første studie på EnergiCenter Voldsparken

Oktober 2011: Livsbanen afvikler pilotworkshop på EnergiCenter Voldparken